søndag den 12. januar 2014

Om alkohol og tabu.

Det er tid. Modet er samlet, men det er stadig svært.

Jeg ved nærmest ikke, hvor jeg skal begynde. Lad mig starte et sted midt i det hele. 

En bror kommer ind på en lillesøsters værelse og siger "Hold op, Far var fuld i dag". De er begge teenagere. 
Når søsteren, som er mig, slet ikke har opdaget at Far var fuld netop den dag. Han var jo, som han altid var? Var han så altid fuld? Kendte jeg procenterne bedre, end jeg kendte min far? Hvem var han?

Jeg lærte ham først at kende, da jeg mere end ti år senere, grædende brød sammen. Jeg var sygemeldt med stress og depression fra mit studie, og han ringede tilfældigvis to dage efter sygemeldingen. Han ringede ellers kun et par gange, eller tre, om året. En sms på min fødselsdag, var hvad det blev til.
Med tårerne trillende fortalte jeg ham, at jeg var evigt bekymret over at han drak og hvad det medførte. Han kunne ikke huske episoder fra vores liv sammen, som har præget mig så meget i dag. Fordi han var fuld, da de skete.

Han begyndte at ringe til mig hver formiddag. Før han blev fuld op af dagen, og ikke mere kunne tale med mig. Der lærte jeg ham lidt bedre at kende. Vi opnåede en forståelse. 
Desværre var han så syg, at han ikke blev her i verden, så længe efter det. Alkoholen havde sat for store spor i hans krop. Men jeg nåede at lære ham at kende, bare en smule. Fordi jeg var ærlig over for ham, blev han ærlig over for mig.
Jeg ved godt, hvorfor formiddagsopkaldende gled ud. Flasken kom igen på bordet tidligere på dagen.  

Når jeg gentagne gange gennem mit liv har bedt folk, tæt på mig, om at lade være med at drikke, og de bliver ved, eller ikke ser alkohol som et problem.  
Så gør det mit selvværd lille bitte. Jeg er mindre værd end en flaske med procenter i. Den er vigtigere end mig. Følelsesbedøvelsen er vigtigere end et ønske om almindeligt samvær fra en datter. Det bliver lettere at gemme sig på sit værelse, eller senere, holde sig væk. Det gør for ondt, at se de mennesker, jeg så gerne vil være sammen med, glide væk i alkoholtåger og uforudsigelighed. 

I 2013 er der sket meget. Jeg er begyndt i terapi for voksne børn af alkoholikere. Jeg prøver at rydde op i mit alt for lille selvværd og andre spor der har sat sig i mig. Det er hårdt, svært og jeg ved nogle gange ikke hvem jeg selv er. Men det er godt, terapien, og jeg opdager langsomt, at jeg faktisk er værd at være sammen med. 

Det er ikke det eneste, der er sket, det er sket noget meget vildere. 
Min mor og hendes mand, de overraskede os alle for et år siden. Lige pludselig kom der ikke den frygtede papvin på bordet mere.
Jeg blev så glad, men er stadig bange for papvinen. Kommer den en dag listende tilbage? Jeg har været bange for den, så længe jeg kan huske, for den ændrer dem sådan. 

For første gang i hele mit liv, har jeg fejret en jul, hvor jeg ikke har haft en knude i maven.
Jeg har ikke et eneste øjeblik været bange for alkoholen skulle forandre de mennesker, jeg stammer fra. Jeg har ikke en eneste gang haft lyst til at flygte, når stemningen blev ubehagelig. For den blev det aldrig. Jeg kan ærligt sige, at det var den bedste jul i mit liv. I en alder af 35 år. 

Stoltheden over, at de er så stærke, at de har stillet flasken, efter så mange år, er så stor. 
Jeg ved det gør dem godt, og jeg håber at de, nu, ved hvor stor en ting det er, også for mig. Bortset fra da mine nevøer kom til verden, så tror jeg det er det største, der er sket for mig. 
Jeg er ved at lære dem at kende, og det giver så mange svar på, hvorfor jeg, er den jeg er. 

Jeg skriver ikke det her, for at gøre nogen ked af det. Vi skal se fremad, ved at forstå fortiden. Det er sådan vi lærer. 
Jeg har mistet min far til det lort. Det var misbruget og følgesygdommene der tog livet af ham i en alder af 55 år. 
Alkohol nedbrød mit forhold til begge mine forældre.
Jeg skriver, fordi jeg vil nedbryde tabuer. Jeg ved, at der sidder så mange derude, der kæmper samme kampe med dem selv og deres nære, som jeg. 

For to år siden stillede en pige, jeg knapt kendte, sin Far et ultimatum: Stil flasken, eller jeg kan ikke være en del af dit liv mere.
De fik ham sammen i behandling og han har været ædru siden.
Den udløsende grund til at pigen sagde stop, var at jeg, første gang vi mødte hinanden, sagde "Din far har et heftigt misbrug". 
Jeg tænkte ikke så meget over det, før hun flere måneder senere takkede mig. Ordene havde sat gang i noget vigtigt inden i hende. Flasken var stillet, og tænk, min ærlighed, har gjort at hendes familie ikke længere har en aktiv alkoholiker, der ødelægger deres familie mere og mere. 

Skal vi ikke gøre den slags noget mere?

At folk har problemer med alkohol, skal ikke være tabu. Vi skal være ærlige om det. Det skal ikke være noget nogen skammer sig over. Vi skal være åbne. Se problemerne i øjnene. Først der kan vi tage hånd om misbruget og dets mange følger. Alkoholisme rammer ikke kun misbrugeren selv, men spreder sig som ringe i vandet til alle pårørende.

Vi skal være opmærksomme på at børn, store som små, bliver skadet af forældre med misbrug. 
For som TUBA, som jeg er så heldig, at være tilknyttet, har som slogan: Ingen skal vokse op med fulde forældre. 




Dagmar teateret.  

Er du selv vokset op med med forældre der drikker? Eller har drukket? Du kan også få hjælp hos TUBA, det er ganske gratis. Her kan du også læse, hvad det gør ved dig, at være pårørende til en alkoholiker. 

39 kommentarer:

  1. Kære Pille
    Stort kram og de største thumbs up til dig for at have skrevet. Du er SÅ meget værd at være sammen med. Det ved du vist godt, jeg synes. Kram

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for støtte, Helle. Det betyder meget. Jeg er jo sådan indrettet at når du siger at du gerne vil tilbringe nytåret sammen med os, så tænker jeg, at det er fordi du har det sjovt med M.
      Jajo, sådan er jeg. Jeg er så glad for at læse at det ikke er sådan. Mit hovede er ved at lære at ikke tænke på den måde, og jeg er glad for at du hjælper mig på vej!

      Slet
    2. Og ved du hvad? Jeg elsker også at være sammen med dig

      Slet
  2. Dejligt, at der sker gode ting, og at du skriver dette indlæg. Tak!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, M!
      Øhm, jeg ved ikke hvorfor du takker?

      Slet
  3. Kram, Pils! Tabuer splitter, ødelægger og gør ensom. Åbenhed gør alt det modsatte. xx

    SvarSlet
    Svar
    1. X'er tilbage.
      Du har så ret i tabuens ødelæggende effekter.

      Slet
  4. Fedt at du tør skrive dette! Her på Amager skinner solen, og det lyder som om, den kommer til at gøre det lidt oftere fremover på Frederiksberg også.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg turde heller ikke helt, Fnug. Jeg er stadig lidt bange, men jeg gjorde det. Tak for support, ægte.

      Slet
  5. Åh Pille. Lige i hjertekulen rammer du. Hvor er det flot af din mot og stedfar. Og hvor er jeg stolt af, at du endelig har fået skrevet det indlæg. For vi er så enige
    Alkoholisme skal ikke være et tabu!

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi kan det der, Trix, med vores hjertekuler. Jeg er glad for at din åbenhed har lidt mig i dens arme. Jeg er ikke sikker på at jeg var gået i åbenhedens retningen uden dig.

      Slet
  6. Det er et stærkt og modigt indlæg! Jeg har aldrig oplevet alkoholisme på nært hold, men jeg ved, hvor meget den kan ødelægge. Det er virkelig flot af din mor og din stedfar, at papvinen ikke kommer på bordet mere, og det må også betyde meget for dem, at det gør dig så glad. Alt det bedste, søde Pille.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg håber at det betyder noget. Har ikke hørt fra dem endnu.
      Og ægte tak, Tine.

      Slet
  7. Du er så sej og modig. Jeg blev glad langt indeni, da jeg læste om din jul på Twitter. Kram

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg fornemmede det på twitter og jeg er glad for jeg har jer gode damer i min ryg! Tak, Line!

      Slet
  8. Modig og ærlig. Hvis ikke de to ord gør nogen værd at være sammen med, hvad gør så?

    SvarSlet
    Svar
    1. jeg får blussende kinder og ved ikke hvilket ben jeg skal stå på.

      Slet
  9. Åh Pille. Simpelthen så rørt (og glad på dine vegne).

    SvarSlet
  10. Årh, hvor er det flot skrevet! Så godt at du har gjort det!

    Jeg er glad for, at du nåede at lære ham at kende. For mig var det omvendt, jeg kendte ham kun 'rigtigt' indtil alkoholen blev et problem. Til april er det ti år siden han døde, og det er først nu at jeg ærligt kan sige, at det er de gode ting jeg husker nu, ikke de dårlige der var de sidste 5-7 års tid han levede.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg lærte ham aldrig at kende, sådan helt, men jeg vi fik et indblik i hinanden. Men jeg ER glad for det.
      Ked af at du har levet med nogle af de samme ting, men jeg er glad for at vi skriver om det.

      Slet
  11. Hvor er det fint og stærkt af dig. Jeg har aldrig oplevet mine forældre fulde, men i 4 år havde jeg en kæreste der drak, og det ødelagde alt omkring os og mit selvværd, så jeg tænker tit på de børn der vokser op med forældre der drikker, hvordan forældrene forandrer sig i takt med alkoholindtaget og hvordan man bliver god til at læse de mindste signaler og kan se på lang afstand om der er drukket og hvor meget. Man er jo i alarmberedskab hele tiden..... Det er godt du tager det op og at der er flere og flere der gør det, det er så stærkt og modigt at gå i behandling for pårørende og fint at du fortæller hvor andre kan få hjælp. God vind fremad og tak fordi du deler. Kram Lene Balch

    SvarSlet
    Svar
    1. det med alarmberedskabet er så rigtigt. Man holder øje med tegn, genstande, tonefald osv hele tiden. Det er opslidende, usikkert og skræmmende.
      Og tak, Lene, det er rart med de ord, fra en jeg ikke engang kender.

      Slet
  12. du er ikke alene desværre ... min mor havde en mand i 16 år der drak og det var mens jeg var lille og ja det giver ar på livet ... jeg har kæmpet hele mit liv med selvværd og meget andet ... trist .... jeg føler med dig og tak for dit indlæg ... nej det skal ikke gemmes væk ...

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er noget hø. Jeg håber du kan få hjælp til at hele dine sorg. Min gruppeterapi hjælper meget.

      Slet
  13. Tak også fra mig. Fordi du skriver om det. Sætter ord på. Sætter tanker igang. Det er så ømfindtligt og svært og ødelægger så meget. Det er skræmmende at indse at man måske slet ikke kender den person der er bag skærmen af alkohol og måske aldrig har gjort det. Og det gør ondt at se hvilke konsekvenser det har haft for de nærmeste omkring. Ringe i vandet - resten af livet. Din historie rammer, så også tak for at du deler. Gud hvor jeg synes godt om dig :) Kh Bettina

    SvarSlet
    Svar
    1. Og tak for flere dejlige tanker. Lyder som du også kender til fænomenet?

      Og tak for du synes om mig, siger jeg med røde kinder.

      Slet
  14. Sejt søde Pille!!! KÆMPEKRAM fra Muttilove<3

    SvarSlet
  15. Det sætter sig det skidt. Som dybe ar i sjælen. Men - og det ved jeg af personlig erfaring - man kommer forbi det en dag. En dag, så kan man holde det ud i strakt arm og objektivt betragte, hvad der skete og hvor man skal sætte ind. Jeg ved ikke, om man nogen sinde bliver hel, men man kan komme meget langt. I dag har jeg personligt valgt at vende min årvågenhed og mine konstant dirrende antenner og min evige aflæsen af andre og af situationer til en kompetence og en styrke. Man bliver jo toptunet i den slags, når man er barn af en alkoholiker (faktisk ok, at kunne, når man er kreativ). Nu som seriøst voksen har jeg ovenikøbet lært også at slukke for antennerne en gang i mellem og bare være på min egen banehalvdel i sikker tro på, at katastrofen ikke bryder ud om få sekunder. Det betragter jeg faktisk som den allerstørste sejr, God vind med din helingsproces! Kærlig og solidarisk hilsen S.

    SvarSlet
    Svar
    1. Først tak, fordi du kommenterer og er tabunedbrydende og ønsker god vind.
      Jeg er langt i min helingsproces. Jeg tror jeg er længere end indlægget foregiver, men efter som det er første gang jeg skriver om alkoholismen på bloggen, så skal man jo starte et sted, og man kan ikke få det hele med. Langt det meste af min tid, så har jeg det helt ligesom dig. Heldigvis!
      Da jeg gik på designskolen talte vi tit om det med det kreative. vi fandt hurtigt ud af at der var så mange af os der var alkoholikerbørn. Eller kom fra andre dysfunktionelle familier. Men overvejende alkohol havde startet vores kreative tilgang til verden, og den del er jeg jo faktisk nærmest taknemmelig for at have i min bagage.

      Slet
  16. Hold fast hvor er du sej, at du deler din historie og er med til at nedbryde tabuer. Den slags alkoholproblemer har aldrig været en del af mit liv (hurra), men vi har vel alle små og store tabuer - eller issues med i rygsækken. Jeg kan dog sagtens forstå din maveknude og dit behov for at se frem ad og få ryddet op. Og den del er det vigtigste, tror jeg. At få bearbejdet de ting, der gør ondt i maven og som gør, at man kan give slip og komme videre. Med bedre selvværd for jeg synes virkelig du er en af de få rå og smadder sejeste…. Kram på dig

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Marian! Puh, jeg er stadig bange for at få dummeslag, når jeg ser en ny kommentar til den her post. Jeg er glad for opbakningen, mere end du aner.
      Måske det rå er en del af mit skjold?
      Kram og mere tak!

      Slet
  17. Jeg har tænkt meget på dine ord, siden du postede indlægget. Jeg har ventet på roen og tiden - og de rette ord. Jeg er ikke sikker på, at jeg har dem endnu.
    Dit indlæg gjorde stort indtryk på mig. Jeg er ikke sikker på, at jeg nogen sinde når til at have modet til at være så åben omkring min barndom, mine forældre, mine svigt, mine sår og mine kampe. Jeg øver mig. Måske er det på tide at undersøge om der i mit område findes rådgivning for voksne børn af misbrugere.
    Åhhh. Knuden i maven og alarmberedskabet. Jeg får det fysisk dårligt af at tænke på det.
    Tak for din åbenhed! Du er en sej dame!
    Kh. Louise

    SvarSlet
    Svar
    1. TUBA findes i alle vores landsdele. Det lyder til at du er fuldt berettiget til noget hjælp. Jeg vil meget gerne hjælpe dig med at finde nogle muligheder, hvis det er mere overskueligt. Ehm, især hvis jeg kan opsnappe hvor du hører til.

      Du skal have lidt styr på det, jeg tror du vil blive glad, trods det er hårdt.
      Jeg er glad for at mine ord vækker noget i dig, der måske giver dig mod. Du er modig bare det du skriver her.

      Slet
  18. Hej.... jeg skriver fordi jeg selv har et misbrug - jeg har ikke haft det medens mine børn var små, men jeg véd at det påvirker dem og mine nærmeste meget lige nu. Jeg kan se, at det ikke er mennesker med et misbrug, der skriver her, men jeg vil gerne vide om det kunne være en hjælp, at folk som mig ville træde frem og fortælle om hvad vi føler og hvorfor vi har et behov for at drikke?? Jeg er ikke fuld konstant, men har et misbrug, som jeg ikke kan styre og jeg er på vej i et behandlingstilbud - vil I være med? Og grunden til at jeg spørger er jo netop fordi jeg gerne vil hjælpe andre......

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej anonyme misbruger. Jeg har først set din kommentar nu, og det er jeg sådan set ærgelig over, for det er ikke sikkert du ser mit svar.
      Jeg er ikke videre interesseret i at du træder frem og fortæller om dit misbrug her på min blog, som er mit private talerør til verden, MEN jeg synes da det er rigtigt sejt at du gerne vil dele din side af sagen. Du kan måske selv kontakte TUBA og høre om de har brug for din stemme. Der er link til kontakt til dem i det blogindlæg du har kommenteret på her.
      Jeg tror mange af os der har pårørende der drikker er udemærket klar over hvorfor "vores" misbrugere drikker, og mange af os hr brugt år og dag på at dække over dem. Det er hårdt og uretfærdigt at det skal gå ud over os. For det gør det. Det allerbedste vil være hvis du sørger for at dine børn kan komme i behandling hos fx TUBA. Og at du selv kommer i behandling og hjælper dig selv. Det er det der er vigtigst. At hjælpe dig selv ud af dit misbrug, for så længe du har det, så kan du ikke som sådan hjælpe dine egne.

      Slet
  19. Og rigtigt godt at du er på vej til at få hjælp. Håber du er rigtigt godt i gang nu!

    SvarSlet

Uh, skal du til at kommentere? Hold da kaje, hvor jeg glæder mig!